23948sdkhjf

Netto igen beskyldt for at kopiere dansk designer

Også en hollandsk virksomhed beskylder Netto for kopi.

To producenter - en dansk og en hollandsk - beskylder nu Netto for at have kopieret forskelligt tilbehør til børneværelser fra deres designs. 

Det fortæller BT. 

Den danske virksomhed er Cam Cam Copenhagen, der kan fremvise en uro til 249 kroner, der i høj grad ligner den, der i uge 43 blev solgt i Netto for 50 kroner. 

- Jeg tænker, at det er frækt, at de lukrerer på unge designere, som bruger tid og kræfter på at udvikle originale ideer, og så bare planker designet, siger stifter og kreativ direktør for Cam Cam Copenhagen, Sara Giese Camre. der nu planlægger at tage juridiske skridt for at sikre, at det ikke sker igen. 

Den anden virksomhed er hollandske A Little Lovely Company, der beskylder Netto for at have kopieret en natlampe formet som en sky. 

Lampen koster godt 100 kroner hos den hollandske producent, mens Netto sælger en lampe, der ligner, til 25 kroner. 

Netto udtaler, at kæden ikke accepterer kopier, og beklager at designerne ikke har henvendt sig direkte. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109